torsdag, november 04, 2004

Tanker om at blive lykkelig

Jeg tror det handler om at fokusere på det der gør en glad indeni og så arbejde for at få mere af det. At det handler om at være positivt tilstede og om at tage ansvar overfor sin lykke sammen med andre mennesker - for det er sammen med andre vi er rigtigt lykkelige.

Der har lige været en interessant artikel i Illustreret Videnskab om lykken og hvad forskerne har fundet ud af den. Tænksom læsning :o)

Lykkens 10 bud
Forskere har kortlagt ti faktorer, der har betydning for et lykkeligt liv. Groft skitseret giver resultaterne følgende liste, hvor * angiver, hvor vigtigt det enkelte punkt er i det samlede lykkeregnskab.

1. Gode gener **********
Bliv født ind i en lykkelig familie, for vi er genetisk disponeret for lykke.

2. Ægteskab ******
Bliv gift - ægteskab giver mere lykke, end man får som samboende.

3. Venner og familie *****
Skaf venner, og knyt tætte familiebånd.

4. Realistisk sans ****
Gør ønskesedlen kortere, og skru ned for forventningerne.

5. Tro og religion ***
Find en Gud eller en tro, som giver livet mening og formål.

6. Uselviske gerninger ***
Gør gode gerninger, og glem dig selv for en stund.

7. Udseende **
Drop bekymringerne om udseende, og tro på at du er smuk.

8. Rigdom *
Opgiv jagten på penge - materielle gode er ikke vejen til lykke.

9. Alder *
Frygt ikke alderen - ældre er lige så lykkelige som unge.

10. Intelligens
Vær tilfreds med din intelligens - den har ingen betydning for lykken.

Stine Overbye, Illustreret Videnskab november 2004